Page 12

Internationalpolitik

Figur 1.1. Klassisk realisme og neorealisme Potentielle supermagter Japan Kina Supermagt(er) Indien Brasilien Rusland Mellemstore stater Tyrkiet Mexico Iran EU Tyskland Pakistan m.fl. Småstater Danmark Burma Uruguay Irak m.fl. Vatikanstaten USA Indien Pakistan Rusland DK Mexico Iran Kina Klassisk realisme. Neorealisme. USA Mikrostater Andorra Maldiverne m.fl. Note: Den klassiske realisme er her afbilledet som et billardbord, hvor en række kugler (stater) af forskellig størrelse (jo større magtressourcer en stat har, jo større kugle) ruller rundt og støder ind i hinanden. Ved sammenstødene kan der opstå konflikter og krige. I modsætning til dette anarki mener neorealisterne, at der er en hierarkisk struktur i det internationale system: jo større magtressourcer, jo højere oppe i hierarkiet er en stat placeret. Den klassiske realisme Neorealismen Centrale aktører Stater Stater Det internationale systems struktur Ingen – anarki Pol-struktur (uni-, bi- eller multipolaritet) Staters mål Magt og nationale interesser, størst mulige relative ressourcer Sikkerhed og nationale interesser, optimering af de relative ressourcer Varig fred mulig? Nej Nej 12 Hovedteorier i International Politik (IP) Tyrkiet terne er det normale. Der er således et skarpt skel mellem livet i staterne, hvor statsmagten skaber orden, og livet mellem staterne, hvor der ikke er nogen ”verdensregering” til at skabe orden. Nøglen til overlevelse i den anarkiske verden er ifølge realisterne en stats relative magtressourcer: en stat måler sine magtressourcer i forhold til andre staters. I visse situationer kan det således være optimalt for en stat at ofre en vis mængde af sin magt, fx ved at gå i krig, hvis blot konkurrenten mister endnu mere magt. Stat A vil altid forsøge at balancere andre staters magt, så den selv får mest mulig magt i forhold til staterne B og C.


Internationalpolitik
To see the actual publication please follow the link above