Page 6

Imperier

12 Kapitel 1 hjertet støtte op om det amerikanske projekt. Hele tiden måtte han have øje for sine mere kompromisløse rivaler. Den romerske provins Judæa år 66-70 For imperiehistorikeren er der ikke så lidt dejavu over begivenhederne disse augustdage i Irak. Man siger ellers, at historien aldrig gentager sig. Men her er det lige før. Mindre overraskende er det dog så, at parallellen til de nutidige begivenheder skal findes i den romerske historie. Romerriget (3. årh. f. Kr. – 641 e. Kr.) er nemlig blevet en slags grundmodel for, hvad imperier er . I den jødisk-romerske historiker Josephus’ beretning om den jødiske opstand mod romerne fra 66-70 e. Kr. finder man en episode, der minder slående om opgøret i Najaf. Oprøret brød ud under den daværende romerske kejser Nero. Det jødiske samfund trivedes ellers i mange henseender. Kulten omkring templet i Jerusalem trak hvert år tusinder af pilgrimme, og præsteskabet nød godt af den medfølgende velstand. Men alt denne grøde skabte også bevægelse, dynamik og konflikt. Det kender vi fx fra historien om prædikanten Jesus, der trak store folkeskarer med sit budskab om at være den nye frelser og Messias. Da han så drog til Jerusalem i forbindelse med påsken, hvor massevis af religiøst påvirkelige pilgrimme forsamledes, skred både det jødiske præsteskab og de romerske autoriteter ind. Jesus blev set som en oprører mod både det jødiske præsteskab og de romerske myndigheder og korsfæstet for sin påstand om at være jødernes konge. Her skulle ikke være nogen revolution eller samfundsomvæltning. Sådan gik det normalt. Men én generation senere løb en konflikt ud af kontrol, da den romerske statsholder angiveligt søgte at få del i midlerne fra den såkaldte tempelskat. Han blev drevet ud af byen, en lille romersk garnison massakreret og den tililende guvernør fra Syrien blev ligeledes slået på flugt under store tab. Herefter var der ingen vej tilbage. Jøderne var nu i krig med romerne. Lokale oprørere skaber konfrontation med overmagten Men det var en håbløs situation. De jødiske oprøreres militær var i længden ingen match for imperieovermagten. Fra Rom sendte man generalen Vespasian med kommando over en stor hær. Det varede ikke længe, inden romerne havde sat sig på de fleste jødiske landområder igen. Men Jerusalem stod stadig. Så gik oprørsbekæmpelsen imidlertid i stå. Der udbrød borgerkrig i imperiet. Nero begik selvmord i år 68, og generalerne begyndte nu at kæmpe om magten. Vespasian meldte sig


Imperier
To see the actual publication please follow the link above