Page 18

Imperier

Figur 8. Generel beskrivelse af samfundsstrukturen En tværnational herskende klasse, der er horisontalt inddelt i militære, administrative, religiøse og nogle gange handlende lag. Lokalt forankrede bønder, der er vertikalt opdelt i adskilte lokalsamfund. Kilde: Ernest Gellner: Nations and Nationalism (1983, s. 9). 24 Kapitel 1 Verdensherredømme I stil med Achaemeniderne så de andre store monarkier sig som verdensherrer. De var universelle herskere og deres herredømme uden grænse. Det kinesiske kejserrige blev betegnet som „alt under himlen“, mens romerne legede med tanken om, at deres verden og imperiet var et og det samme. Digteren Vergil, den evige klassiker som skrev under kejser Augustus (r. 31 f. Kr.-14 e.Kr), forfattede et stort helteepos, Æneiden. Heri lod han overguden Jupiter love romerne grænseløs magt uden ende i hverken tid eller rum se kildetekst. Vergils epos indgik i en kulturel pakke, hvor rigets eliter sammen dyrkede et civilisatorisk ideal. De ledende grupper tillagde sig skriftsprogene græsk og latin, bygget op om en krævende litterær og filosofisk kanon. De byggede monumenter med en karakteristisk pomp og pragt, marmorsøjler, statuer i agrare samfund og relieffer, og de fremmede en sofistikeret bykultur, med Rom som dens pulserende midtpunkt. Resultatet blev en kosmopolitisk civilisation. Kosmopolitisk i den forstand, at den ikke var begrænset til et land eller region i imperiet, men netop gav dens bærere adgang til et transregionalt kulturfællesskab. Man blev så at sige verdensborger og i stand til at bevæge sig rundt i det store rige. Civilisationen blev det kit, som bandt eliter sammen på tværs af imperiet. Den var det medie hvorigennem de lokale aristokratier fik medejerskab til den imperiale fred. Det gav også grobund for nye religiøse strømninger, og i 300-tallet endte kejsermagten med at adoptere kristendommen, som siden korsfæstelsen af Jesus ellers havde været betragtet som en udfordring mod det romerske overherredømme. Men dens budskab om én gud passede godt til kejsernes forestilling om ét rige og én stærk hersker. Fra kristendom til Kalifatet Herefter gik det stærkt. I løbet af et århundrede blev kristendommen og dens hellige skrift, Biblen, det centrale element i romernes kosmo-


Imperier
To see the actual publication please follow the link above