Page 16

Imperier

22 Kapitel 1 Da store befolkningsgrupper begyndte at gå over til bofast agerbrug i oldtidens nærøsten kom det til at danne grundlag for en ny specialisering indenfor samfundene. Landbrug kan brødføde flere mennesker per kvadratmeter end fx jæger- og samlerlivsformen. Det betyder til gengæld, at befolkningen bliver mindre mobil. Man kan ikke lige fjerne sig fra de frugtbare områder, hvis man skulle få behov for det, fordi man så ikke kan producere nok mad til at mætte alle munde. Samtidig betinger landbrugsproduktion, at man opmagasinerer sin mad efter høst og så forbruger det i løbet af året. Bonden var på godt og ondt bundet til sin jord. Men det gjorde ham til gengæld også til et „let“ offer for folk, der skulle finde på at specialisere sig i våbenbrug og krigsførelse eller i at sikre et godt forhold til de himmelske magter, guderne. Den slags folk begyndte nu at kræve eller tiltvinge sig en del af fødevarelagret. Bondefamilierne måtte producere et overskud udover det som dækkede deres eget husholds behov. Arbejdsdelingen mellem bønder, præster og krigere blev grundlaget for bydannelse og statsmagten. Den udvikling tog for alvor form i det 3. årtusind f.Kr. Hurtigt opstod der konkurrence blandt herskerne om at få adgang til bøndernes overskud og til sjældne ressourcer, som fx Gilgamesh-digtets høje, lige cedertræstammer, eller ædelmetaller og sjældne sten og meget andet, som kunne bruges til at højne de fornemmes livsstil i klædedragt, spisevaner og pragtbyggerier. Stabile agrar-imperier Men som vi alle ved skal konkurrencer jo ende med, at én står tilbage som vinder. Det gælder også i militære konfrontationer. Derfor begyndte der at opstå ganske vidstrakte imperier under én erobrers ledelse efterhånden som konkurrenterne blev overvundet. Det skete først i Mesopotamien i slutningen af det tredje årtusinde. En milepæl blev sat med det mægtige Achaemenidiske rige (550-330 f. Kr.). Under Kyros, Cambyses og Dareios blev der for første gang etableret et storrige, som overskred grænserne for de tidlige civilisationers nærøstlige univers omgivet af Irak og Egypten. Den Achaemenidiske storkonges herredømme rakte ud mod den græske verden og helt over til Nordindien og Afghanistan, dybt inde i Centralasien. Hans besiddelser overgik alt, hvad verden hidtil havde set. „Jeg er Dareius, den store konge, kongernes konge, konge over lande med alle slags folk…,“ proklamerer den indskrift stolt, der blev hugget ind i klippen over hans grav. I geografisk udstrækning kom det persiske Achaemeniderige til at sætte standarden for de næste to tusind år. Det var omtrent så stort et territorium som et imperium kunne beherske indtil den europæiske kolonialismes tidsalder.


Imperier
To see the actual publication please follow the link above