Page 57

Det politiske Europa3

EU – ET OVERBLIK 57 FIGUR 1.29 EU's medlemslande Medlem 1957* Medlem 1973 Medlem 1981 Medlem 1986 Medlem 1995 Medlem 2004 Medlem 2007 Medlem 2013 Finland Estland Letland Litauen Polen Sverige Tjekkiet Malta Cypern Frankrig Portugal Spanien Danmark Tyskland Holland Belgien Lux. Irland England Italien Slovakiet Østrig Ungarn Slovenien Kroatien Rumænien Bulgarien * Den østlige del af Tyskland kom først Grækenland med efter genforeningen i 1990 Som kortet viser er EU gradvist kommet til at omfatte langt de fleste stater i Europa. Seks af de tilbageværende lande har i 2017 status af ansøgerlande: Tyrkiet, Makedonien, Montenegro, Albanien, Serbien, Bosnien-Herzegovina (i rækkefølge efter indgivelse af ansøgning). Island var i perioden 2010-13 også ansøgerland, men trak ansøgningen tilbage under den økonomiske krise. Norge har to gange haft folkeafstemning om medlemskab, men er hver gang endt med et nej-flertal. Schweiz følger sin gamle neutralitetstradition og ønsker ingen binding til forpligtende internationale organisationer (blev dog i 2002 medlem af FN). Hviderusland ('Europas sidste diktatur') og Moldova er enten ikke kvalificerede eller ønsker ikke medlemskab. Ukraine har tidligere ønsket medlemskab, men forholdet til Rusland og den anspændte situation i de østlige provinser har indtil videre forhindret muligheden heraf. Tilbage er Rusland, der har været modstander af EU's udvidelse mod øst, og i dag er der et udpræget modsætningsforhold mellem de to parter, jf. boksen s. 131 om EU's sanktioner mod Rusland, der siden er blevet gengældt af Rusland. På kortet er der lavet to typer skraveringer. De skrå skraveringer viser Storbritannien, der efter Brexitafstemningen i juni 2016 i marts 2017 afleverede en formel anmodning om opsigelse (artikel 50 i Lissabon-traktaten) og forventes at udtræde efter afslutningen af udmeldelsesforhandlingerne, formodentlig i 2019 eller 2020. De lodrette skraveringer markerer de 19 eurolande (2017). Der er planer om udvidelse af disse landes samarbejde, ikke mindst på initiativ af Tyskland og Frankrig. Og eurozonen kan derfor forventes fremover at udgøre en mere fasttømret gruppe af lande, adskilt fra resten af EU.


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above