Page 56

Det politiske Europa3

FIGUR 1.28 Retsområdet gøres overstatsligt Figuren viser at stadig flere områder af den del af EU-samarbejdet der vedrører retsområdet, er blevet gjort overstatsligt, hvorved staterne overlader beslutningsretten til EU-organerne. Bestemmelsen i Lissabon-traktaten fra 2009 om at gøre politisamarbejdet i EUROPOL overstatsligt er først endeligt trådt i kraft i 2017. Konsekvenserne heraf for Danmark er nærmere omtalt i kapitel 7. Oprindeligt var det retlige samarbejde rent mellemstatsligt, hvilket fremgik af den søjlestruktur for Den Europæiske 56 KAPITEL 1 grænsekontrol civilretligt samarbejde asyl- og indvandringspolitik strafferet politisamarbejde kriminalitetsbekæmpelse Union som Maastricht-traktaten indførte i 1993. I søjle 1 var det overstatslige samarbejde, herunder ØMU’en, placeret, mens søjle 2 (udenrigs- og sikkerhedspolitik) og søjle 3 rummede den mellemstatslige del af samarbejdet. Med den stigende overgang til overstatsligt samarbejde er søjlestrukturen nu ophævet, selv om udenrigs- og sikkerhedspolitikken stadig foregår på mellemstatslig basis (se kapitel 4). Søjle 3 Søjle 1 overført med Amsterdam-traktaten (1999) overført med Lissabon-traktaten (2009) overstatsligt samarbejde mellemstatsligt samarbejde nødigt tyske politibetjente på jagt i Jylland, og det betragtes overalt som en af en nationalstats kerneopgaver at bestemme hvem man vil have til at bo i ens land. Navnlig det sidste har gjort det uhyre vanskeligt for EU at få vedtaget en effektiv, overstatslig asylpolitik. Man er nået til enighed om at hindre 'asylshopping', men konsekvensen af Dublin-forordningen er at medlemslande som Italien og Grækenland, der ligger tættest på flygtninge- og immigrantruterne, sidder tilbage med de største problemer – uden at der hos de andre lande er tilstrækkelig villighed til at afhjælpe problemerne. Også bestræbelserne på at etablere en mere effektiv bevogtning af de fælles ydre grænser støder ind i suverænitetshensyn idet de berørte lande ved Middelhavet risikerer at miste deres selvstændige kontrol med egne grænser. Hvor langt man trods alt er nået på disse områder fremgår mere udførligt i kapitel 4.2. forordningen der trådte i kraft i 1997, og som bestemmer at asylbehandlingen skal ske i det første indrejseland, og at en asylansøger derfor kan sendes tilbage til dette land hvis personen er rejst videre. Herigennem har man forhindret såkaldt ’asylshopping’ hvor en asylansøger efter afvisning i et land søger om asyl i et andet. For at lette arbejdet hermed er der oprettet en fælles fingeraftryksdatabase over asylansøgere (EURODAC-forordningen). Endelig har EU i 2005 vedtaget en omfattende terrorbekæmpelsesstrategi, senere fulgt op med initiativer mod radikalisering af unge og et direktiv fra 2016 om videregivelse af passagerlisteoplysninger fra flyselskaber. Ligesom tilfældet er på andre områder, især samarbejdet om økonomi og udenrigspolitik, er problemet på retsområdet at for vidtgående tiltag let anfægter hellige køer i medlemsstaternes suverænitetshævdelse (se også kapitel 5.2). I Danmark ser man f.eks.


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above