Page 55

Det politiske Europa3

EU – ET OVERBLIK 55 Modsat hvad der gælder på landbrugsområdet, er midlerne til regionalpolitikken blevet øget gennem årene, dog ikke i den seneste budgetperiode. For årene 2014-20 er der i alt afsat knap 350 mia. kr. til de fonde der uddeler støtten – et beløb der stort set svarer til EU-landenes samlede ulandsbistand i samme periode. Regionalstøtten udgør i dag over 1/3 af EU’s budget. En mindre del af midlerne går direkte til medlemsstater hvis BNP pr. indbygger ligger under 90% af gennemsnittet i EU, men langt størstedelen administreres af Regionalfonden (”Den Europæiske Fond for Regional Udvikling”, en af fire såkaldte strukturfonde), hvis midler i stedet går til de knap 300 regioner som EU er delt op i (se kort i figur 1.27). Regionerne er delt op i tre kategorier efter velstandsniveau, og det er hovedsagelig de regioner hvor BNP pr. indbygger er under 75% af EU-gennemsnittet der får støtten. Som det ses af kortet bliver de senest optagne lande i det østlige Europa herigennem i særlig grad tilgodeset. Regionalpolitikken har bidraget til den konvergens der har fundet sted mellem de øst- og vesteuropæiske medlemsstater i økonomisk henseende, men de nye medlemsstaters frie adgang til EU’s indre marked er også en vigtig del af forklaringen. EU’s nyeste udfordring: Retsområdet I december 2015 blev der i Danmark afholdt en folkeafstemning der i høj grad kom til at dreje sig om deltagelsen i EU’s politisamarbejde, EUROPOL. Nej’et ved afstemningen og de efterfølgende problemer med alligevel at sikre en dansk tilknytning til EUROPOL har i Danmark for alvor rettet søgelyset mod det der i EU omtales som det retlige samarbejde, og hvori politisamarbejdet indgår som en central del (om Danmarks forbehold over for retsområdet se kapitel 7). Men på europæisk plan har det retlige samarbejde især været udfordret af en anden problematik: hele flygtningekrisen. Retsområdet vedrører også kontrollen med EU’s ydre grænser og problemerne med indførelsen af en fælles indvandrer- og asylpolitik. Omdrejningspunktet for forhandlinger inden for EU er i de senere år i høj grad flyttet til dette område – efter at fokus under finanskrisen i starten af 2010’erne var på det økonomiske samarbejde. Under retsområdet diskuteres også andre aktuelle spørgsmål, især kampen mod terrorisme og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Retsområdets øgede betydning hænger sammen med en lang række forhold. Det spiller en rolle at EU-landene i stigende grad er konfronteret med udefra kommende trusler i form af terror og et flygtninge- og immigrantpres. Men hertil kommer at der ligesom med ØMU’en er tale om en spill-over effekt fra det indre marked og de dertil knyttede åbne grænser. Når personer frit kan bevæge sig rundt mellem medlemslandene uden at vise pas eller anden form for identifikation, udløser det forstærket samarbejde på nye områder som f.eks. sikring af de fælles ydre grænser, regler for hvor asylansøgninger skal behandles, koordineret overvågning af potentielle terrorister og fælles indsats mod menneskehandlere og narkosmuglere. Det er lykkedes EU at opbygge og udbygge samarbejdet på nogle af disse punkter. EUROPOL’s oprettelse i 1998 kan således ses som resultatet af det øgede behov for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Organisationen der har hovedsæde i Haag i Holland, har siden fået udvidet sine beføjelser og sit personale. Søgningen i EUROPOL’s databaser, bl.a. over tidligere dømte, er i dag et vigtigt redskab i de nationale politimyndigheders arbejde. En anden nyskabelse er Dublin-


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above