Page 53

Det politiske Europa3

EU – ET OVERBLIK 53 herunder eksportsubsidier (se figur 1.26). Det har mindsket udgifterne, samtidig med at man har kunnet afvikle de kæmpemæssige overskudslagre der var et resultat af prisstøtten. I den seneste reform fra 2013 er der til den store andel der tidligere gik til ubunden direkte støtte, nu indført grønne krav. Som det er fremgået, er der flere grunde til at EU’s landbrugspolitik gennem årene har været udsat for megen kritik. Der er dels omkostningerne, dels skævvridningen af markederne og så de mange stridigheder den har givet anledning til mellem landene. Hertil kommer at den igennem lang tid var med til at holde ulandenes landbrugsvarer som ris og sukker ude af det europæiske marked, samtidig med at europæiske produkter gennem subsidierne var med til at udkonkurrere den lokale produktion i ulandene. Blandt kritikere har det derfor været yndet at tale om EU’s nyimperialisme. Nogle af kritikpunkterne er i dag i kraft af reformerne faldet væk, men man kan spørge hvorfor landbrugspolitikken overhovedet fra starten fik lov til at spille så stor en rolle i EU. Vilkårene i den første periode efter Anden Verdenskrig spiller her en afgørende rolle. Dels havde man endnu fødevaremanglen tæt inde på livet, og grundlæggerne af EU havde derfor et stærkt ønske om at sikre en høj grad af selvforsyning. Og dels var landene midt i en omstillingsproces hvor en stigende industrialisering trængte landbrugserhvervet tilbage og forringede landmændenes indtjening. Begge dele søgte man at rode bod på gennem de lukrative landbrugsordninger. Sammenlignet med landbrugspolitikken har regionalpolitikken været langt mindre kontroversiel og generelt nydt bred opbakning selv om der er stor forskel på den andel af midlerne de enkelte medlemsstater modtager. Men denne forskel er netop også udtryk for den overordnede filosofi bag store dele af regionalpolitikken: støtte til økonomisk og socialt mere tilbagestående områder for at skabe større samhørighed mellem EU-landene. Der er tale om en solidaritetstankegang på linje med den der ligger bag velfærdspolitikken inden for nationalstaterne, men også en forestilling om at en udjævning af livsbetingelserne mellem borgerne i Europa i sidste ende vil gavne alle gennem en større samlet efterspørgsel og et lavere konfliktniveau. Samtidig vil en sådan FIGUR 1.26 Udviklingen i EU’s landbrugsstøtte 1980-2013 50 40 30 20 10 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2006 mia. euro Udvikling af landdistrikter Eksportsubsidier Markedsstøtte Bunden direkte støtte Ubunden direkte støtte


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above