Page 52

Det politiske Europa3

Sikkerhed Administration gældende. På begge områder er der tale om forholdsvis store støttebeløb der ofte går mere eller mindre direkte i borgernes lommer, og det er derfor populært for staternes forhandlere at kæmpe for de mest favorable ordninger. Og heri støttes de af magtfulde lobbygrupper der ikke ønsker at afgive de privilegier landene har opnået gennem årene. Kampen om bevillingerne forstærkes af at man aldrig politisk har kunnet enes om en fælles EU-skat. I stedet for automatiske indtægter kræves langvarige tovtrækkerier for at fastlægge de enkelte landes bidrag til EU-kassen, hvilket efterfølgende er med til at skærpe forhandlingerne om hvordan pengene skal bruges. Det letteste vil som regel være ikke at skære i de beløb der tidligere har været uddelt. 52 KAPITEL 1 Konkurrenceevne Regionalstøtte De omtalte mekanismer har især gjort sig gældende på landbrugsområdet. Her er der både i de enkelte medlemslande og på europæisk plan tale om magtfulde interesseorganisationer, samtidig med at et stort land som Frankrig har gjort sin indflydelse gældende i forsøg på ikke at udvande ordningerne. Alligevel er det i løbet af de sidste årtier lykkedes at opnå en betragtelig nedbringelse af landbrugspolitikkens andel af udgifterne, der traditionelt har udgjort den største del. Andelen udgør i dag knap 40%, og heraf er ca. 1/4 ikke en del af de tidligere så udskældte landbrugsordninger men har et miljømæssigt og fremadrettet sigte. En række store reformer er gennemført, og deres vigtigste formål har været at indføre direkte indkomststøtte til landmændene fremfor den tidligere prisstøtte, FIGUR 1.25 EU’s budget 2017 De to store udgiftsposter, landbrug og regionalstøtte, er omtalt i teksten. Konkurrenceevne: støtte til forskning og innovation. EU globalt: EU’s ulandsbistand og støtte til nabolande. Sikkerhed: migration, terrorbekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet. De samlede budgetterede udgiftsposter for 2017 er 157,9 mia.euro, hvilket svarer til 1.178 mia. kr. På trods af det store tal udgør det kun ca. 1% af EUlandenes samlede bruttonationalindkomst (BNI). Det betyder bl.a. at EU’s muligheder for at påvirke den økonomiske aktivitet i medlemslandene gennem budgettet er stærkt begrænsede. Danmarks bidrag til budgettet udgør ca. 2%, og Danmarks andel af udbetalingerne er ca. 1%. Landbrugsområdet EU globalt Specielle instrumenter


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above