Page 51

Det politiske Europa3

FIGUR 1.24 Frihedsgrader i den nationale økonomiske politik EU – ET OVERBLIK 51 ingen frihed begrænset frihed vidtgående frihed ubegrænset frihed Makropolitik finanspolitik pengepolitik valutapolitik indkomstpolitik x x x x Strukturpolitik arbejdsmarkedspolitik erhvervspolitik skattepolitik forskningspolitik regionalpolitik x x x x x Navnlig i kraft af ØMU’en har EU-samarbejdet indskrænket mulighederne for at føre en selvstændig økonomisk politik i medlemslandene – men det gælder ikke i lige høj grad på alle områder. Markeringerne i figuren fremgår i vidt omfang af teksten, jf. også næste afsnit om regionalpolitikken. Forskellen mellem begrænset og vidtgående frihed er dels bestemt af i hvilken grad der er faste rammer omkring samarbejdet (reguleringer, kontrol, retningslinjer m.v.), dels af i hvilket omfang der ydes tilskud fra EU (her er der f.eks. en forskel mellem forsknings og regionalpolitikken). Det udvidede økonomiske De store budgetposter: landbrugs- og regionalpolitikken Det er ikke alle EU’s politikområder der er lige omkostningsfulde. Den netop omtalte fælles økonomiske politik består mest af rådslagninger og kontrolforanstaltninger og er ikke særlig udgiftskrævende. Det gælder også for de nye tiltag der er gennemført i forbindelse med krisen. F.eks. er den støttefond på 500 mia.euro der er skabt for at hjælpe finansielt nødstedte lande som Grækenland (se s. 100) oprettet af eurolandene uden for EU’s regi, og det er kun deres nationale budgetter der bidrager til fonden. Heller ikke den politik der føres inden for retsområdet (se næste afsnit) og inden for klima- og energipolitik (se kapitel 4) kræver store bevillinger. På det seneste har man samarbejde der fra 2012 søges gennemført i kraft af vedtagelsen af finanspagten, betyder at den finanspolitiske frihed bliver mere begrænset end hidtil. Alle deltagende lande er forpligtet til at vedtage en national budgetlov hvor EU’s krav til finanspolitikken er indeholdt. Herved sikrer man sig at de indgåede aftaler vedrørende underskud og gæld overholdes. Danmark er ikke med i sidste fase af ØMU’en, men er medunderskriver af finanspagten; og landets situation er i det store og hele dækket af skemaet. forsøgt at gøre EU’s rolle i verden mere synlig gennem en særskilt udenrigstjeneste, og det har medvirket til at den fælles udenrigspolitik nu udgør en tungere post på budgettet. Men langt den største del af EU’s udgifter (over 80 %) går til at dække aktiviteter vedrørende landbrugs- og regionalpolitikken. Den procentvise fordeling af de samlede udgifter for budgetåret 2017 fremgår af figur 1.25. Der er flere forklaringer på at disse to områder sluger så stor en del af EU’s udgifter. Men den væsentligste er nok at budgetforhandlingerne om landbrugs- og regionalpolitikken er en yderst velegnet kampplads for medlemsstaterne når midlerne skal fordeles, og et sted hvor mange velerhvervede rettigheder får lov at gøre sig


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above