Page 49

Det politiske Europa3

FIGUR 1.22 Økonomiske forskelle mellem EU-lande. 2016 Arbejdsløshed i EU-lande, procent 2017 EU – ET OVERBLIK 49 Nettoløn i EU-lande, euro pr. måned 2016 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 tale for arbejdsløshedsunderstøttelse i Kroatien. De nævnte forhold betyder at EU i økonomisk henseende næppe nogensinde vil komme til at minde om en nationalstat eller blot om eksisterende forbundsstater. Det har dog ikke forhindret et omfattende samarbejde om økonomiske forhold mellem EU-landene og stadige planer om mere vidtgående integration. Møntunionen har som sagt været kulminationen, men har også fungeret som advarsel om hvor grænserne går for samarbejdet. Langt hen ad vejen kan integrationen på det økonomisk-politiske område ses som en videreudvikling af etableringen af det indre marked – eller anderledes udtrykt: som resultatet af en spill-over effekt. Dels krævede realiseringen af det indre marked en omfattende regulering og harmonisering af lovgivning, jf. ovenfor om de 300 direktiver der fulgte ovenpå vedtagelsen af Fællesakten i 1985. Hertil kom så et politisk 25 20 15 10 5 pres for at undgå uheldige konsekvenser af et alt for frit marked og af de åbne grænser der fulgte i kølvandet. Det førte til krav om fælles sociale standarder (f.eks. mht. arbejdstagerrettigheder i multinationale selskaber), om udviklingsstøtte til regioner der havde svært ved at klare sig i den øgede konkurrence og om udvidet lovgivning på det retspolitiske område bl.a. til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Nye former for fælles politik blev som følge heraf indskrevet i Maastricht-traktaten i 1992. Men det virkelig skelsættende ved denne traktat var bestemmelserne om skabelsen af en økonomisk-monetær union mellem medlemslandene, ØMU’en. Det var et forsøg på at gå endnu videre i den økonomisk politiske integration. En del af begrundelsen var stadig ønsket om at få det indre marked til at fungere bedst muligt, men ØMU’en havde også sin baggrund i de samtidige omvæltninger af magtforhol- Tallene viser at der er store forskelle mellem top og bund hvad angår EU-landenes økonomiske vilkår. Mht. arbejdsløshed er der ikke noget klart mønster mellem gamle og nye medlemslande, men indkomstforskellene mellem de to landegrupper er meget tydelig – til trods for at der siden de nye landes optagelse er sket en vis udjævning (se herom kapitel 2, s.69-70, hvor der er en mere udførlig gennemgang af forskelle). Kilde: Eurostat og https://www.reinisfischer.com. højeste løn laveste løn 0 Letland Litauen EU-28 Ungarn Rumænien Bulgarien Danmark Sverige Finland Tyskland Luxembourg højeste laveste 0 Storbritannien EU-28 Malta Ungarn Tyskland Tjekkiet Spanien Cypern Kroatien Italien Grækenkand


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above