Page 48

Det politiske Europa3

FIGUR 1.21 Det indre marked – fordele og ulemper Fordele Ulemper Varer, tjenesteydelser Lavere priser, øget velstand indgået i 1985 mellem et begrænset antal lande, men blev senere gjort til en del af EU-traktaterne og har siden 1999 været grundlaget for de åbne grænser mellem EU-landene (Storbritannien og Irland har dog hele tiden stået udenfor samarbejdet; Danmark har deltaget siden 2001). For nye medlemmer har overgangsordninger betydet at den fri bevægelighed i perioder har været underkastet restriktioner, hvilket navnlig gjaldt i forbindelse med østudvidelsen i 00'erne. Restriktionernes udløb har medført en kraftig vækst i antallet af østarbejdere i flere vesteuropæiske EU-lande og medfølgende problemer med social dumping. Siden 2015 har Schengen-samarbejdet været under pres som følge af flygtningepresset (se s. 110). Selvom skabelsen af EU’s indre marked normalt bliver fremhævet som noget positivt, har mange af dets konsekvenser ofte været genstand for heftig debat, og der kan påpeges en lang række negative bivirkninger. I skemaet i figur 1.21 er nogle fordele og ulemper ved de fire friheder stillet op. En økonomisk union – hvor langt er man nået? Det blev regnet som en milepæl i EU’s udvikling og et højdepunkt for integrationsbestræbelserne 48 KAPITEL 1 da euro’en i januar 2002 blev indført som gangbar møntenhed i 12 af EU’s dengang 15 medlemslande. En hidtil uset sammenfletning af et stort antal europæiske landes økonomier var gennemført (blandt EU-landene holdt kun Storbritannien, Sverige og Danmark sig udenfor). Ikke mange år senere skulle det imidlertid vise sig at hele euro-konstruktionen led af alvorlige mangler, og i årene omkring 2010 var hele møntunionens overlevelse truet. I dag synes euroen i første omgang at være reddet, men hele krisen omkring den fælles mønt har mere end noget andet demonstreret begrænsningerne i det økonomiskpolitiske samarbejde man har forsøgt at skabe mellem EU-landene. Dybest set handler begrænsningerne om at EU-landenes økonomier er meget forskellige (se figur 1.22 og tabel 2.1, s. 68), så forskellige at forsøg på tættere samarbejde uvægerligt vil løbe ind i ganske store problemer. Og det gælder i særlig grad hvis man tager det vidtgående skridt at skabe en fælles mønt. Problemerne kunne til en vis grad overvindes hvis der var villighed til at afgive tilstrækkelig suverænitet til overstatslige myndigheder der kan sikre en vis udjævning af forskellene. Sådan foregår det i forbundsstater, hvor centralmagten normalt har langt større økonomiske ressourcer til rådighed end tilfældet er i EU. Her administreres kun ca. 1 % af unionens BNP af de fælles myndigheder, og solidariteten mellem medlemsstaterne rækker ikke langt (om regionalpolitikken se næste afsnit). F.eks. kan man vanskeligt forestille sig at danske skatteydere er parate til at be- øget konkurrence Detaljeret harmonisering af lovgivning, bureaukratisering, risiko for lavere kvalitet Kapital Lettelse af låntagning, renteforskelle udjævnes Gældsproblemer, kapitalkoncentration, skatteunddragelse Arbejdskraft Reduktion af lønomkostninger, øgede jobmuligheder Social dumping, øget ulighed, fremmedhad


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above