Page 46

Det politiske Europa3

bred politisk front ses skabelsen af det indre marked omfattende størstedelen af Europa (inklusive ikke-medlemsstater som Norge) som en af EU’s største fortjenester. Det indre marked har gjort EU til verdens største samlede handelsområde og afgørende bidraget til at EU-landenes BNP i dag samlet set stadig overgår de to største enkeltstaters, USA’s og Kinas. Samtidig har det indre marked i kraft af den dybe økonomiske afhængighed det har skabt mellem medlemsstaterne, bidraget til en fredelig udvikling i Europa. Det indre marked er karakteriseret ved de såkaldte fire friheder: fri bevægelighed for varer, tjeneste-ydelser, arbejdskraft og kapital mellem de deltagende lande. Arbejdskraften har også tidligere i perioder kunnet bevæge sig relativt frit, men ellers har disse fire friheder historisk set været stort set fraværende i Europa. I dag er projektet stadig ikke helt fuldendt, og det har været en kringlet og vanskelig vej at nå frem til det nuværende, meget fremskredne stade. På det seneste er udviklingen sat tilbage på grund af flygtningekrisen der har ført til at adskillige medlemslande, herunder Danmark, har indført en midlertidig grænsekontrol. Det har besværliggjort den 46 KAPITEL 1 indbyrdes vareudveksling og truer arbejdskraftens frie bevægelighed og hermed den såkaldte Schengen-aftale (se s. 47). Men forestillingen om at det er muligt at skabe et indre marked hvor alle fire friheder er fuldt gennemførte, består stadig. I figur 1.20 er vist hvilke typer handelshindringer der findes, og hvilken proces der er gennemløbet for at skabe et fungerende frit marked for udveksling af varer, den centrale del af EU’s indre marked. Som det ses, er det længe siden at told og såkaldte kvantitative handelsrestriktioner (se figurteksten) er blevet afskaffet mellem EUlandene. Sådanne begrænsninger for handelen er det forbudt at genindføre, hvilket ses som et stort fremskridt i forhold til tiden før Anden Verdenskrig. Under krisen i 1930’erne blev ikke mindst told brugt til at beskytte egne varer over for udenlandsk konkurrence. Herved skubbede man problemerne over på nabostater og forstærkede den krise der udgjorde en væsentlig baggrund for verdenskrigens udbrud. Men det nuværende indre marked med fri handel over grænserne blev først skabt i de seneste årtier da man tog fat på afskaffelsen af de tekniske handelshindringer. Disse hindringer er mere skjulte og er gen- FIGUR 1.20 Vejen til det indre marked: overvindelse af handelshindringer mellem EU-landene Består i/vedrører Hvornår og hvordan afviklet? Handels- hindringer Toldmæssige Afgifter Fra 1958-68 gennem etablering af toldunion Kvantitative Mængdebegrænsning I 1950’erne gennem OEEC Tekniske Varens egenskaber Frem til 1992 gennem ’indre marked’ projektet Figuren omhandler kun afskaffelsen af de hindringer der vedrører varehandelen. Om de tre andre friheder i det indre marked, se teksten. Modsat tolden sættes der med de kvantitative restriktioner et tal op for det antal af en vare der kan handles over grænsen, f.eks. 100.000 tyske biler til Frankrig. OEEC: Økonomisk samarbejdsorganisation mellem vesteuropæiske lande fra 1948. Oprindelig etableret for at fordele USA’s Marshall-hjælp, senere omdannet til det nuværende OECD efter optagelse af USA, Canada og Japan i 1961.


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above