Page 37

Det politiske Europa3

EU – ET OVERBLIK 37 repræsentationsopgaver, det ene repræsenterer borgerne (Europa-Parlamentet), det andet repræsenterer staterne (Ministerrådet). Fra EU’s oprindelse var Ministerrådet langt det vigtigste, og Parlamentet havde hovedsageligt kun en høringsret. Men det har været kendetegnende for udviklingen mod en stadig mere vidtgående integration at Parlamentets magt er blevet øget væsentligt, således at de to organer i dag i vid udstrækning er ligestillede i lovgivningsprocessen. Men denne udvikling har ikke gjort hele processen mindre kompliceret. Jo mere magt Europa-Parlamentet har fået, jo flere interesser søger at gøre deres indflydelse gældende, og jo flere møder og forhandlinger skal gennemføres for at nå frem til en beslutning. Og så er det langt fra sikkert at Parlamentets beslutning kan godtages af Ministerrådet, hvilket så kræver nye forhandlinger de to organer imellem. Her kommer så det tredje organ ind i billedet, EU-Kommissionen. Kommissionens opgaver kan bedst sammenlignes med regeringens i de enkelte stater (se figur 1.16 og nedenfor). Udover dens rolle i forberedelses og udførelsesfasen har den også en rolle i selve beslutningsfasen. Når de to andre organer ikke kan enes, er det op til Kommissionen at foreslå et kompromis der kan danne grundlag for de videre forhandlinger. Og denne rolle er blevet mere betydningsfuld med Parlamentets øgede magt – uden begge lovgivende organers samtykke ingen ny lovgivning. Et tredje forhold der komplicerer beslutningsprocessen, vedrører de omfattende forberedelser der skal til før et forslag overhovedet kan stilles. Og herved berører vi Kommissionens hovedopgave i EU-systemet. Kommissionen – EU’s maskinrum Kommissionen er det mest originale i hele EU’s opbygning; i ingen anden international organisation findes en tilsvarende konstruktion. Tilbage fra Rom-traktaten i 1957 har Kommissionen været tiltænkt rollen som det egentlige overstatslige organ hvis opgave skulle være at varetage fællesskabsinteressen og sørge for at fremme udviklingen mod de fælles mål. Hvert medlemsland udpeger en kommissær, men kommissærerne er ikke repræsentanter for deres respektive lande, der ikke har mulighed for at give dem instruktioner i konkrete sager. Kommissærerne er de egentlige ’europæere’ inden for EU. For at gøre Kommissionen til et effektivt instrument til varetagelse af fællesskabsinteressen er den blevet tillagt betydelige magtbeføjelser. Vigtigt er her at Kommissionen har et formelt initiativmonopol. Det betyder at forslag der skal træffes beslutning om inden for EU, kun må fremsættes af Kommissionen. Det kan godt være at FIGUR 1.16 Organernes indflydelse i lovgivningsprocessens faser på nationalt og på EU-niveau forberedelsesfase beslutningsfase udførelsesfase nationalt niveau regeringen parlamentet regeringen Ministerrådet EU-niveau Kommissionen Kommissionen + Europa-Parlamentet (Kommissionen)


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above