Page 35

Det politiske Europa3

input output EU – ET OVERBLIK 35 Kommissionen: fælleskabet, Europa Ministerrådet: nationale interesser Europa-Parlamentet: Er EU ikke blevet alt for stort? Og kommer der overhovedet brugbare løsninger ud af hele maskineriet? Det er spørgsmål der ofte stilles. Kritikken er i mange tilfælde berettiget, men kompleksiteten og de lange beslutningsgange skyldes grundlæggende de forskellige vilkår der gælder for politiske systemer på nationalt og på internationalt plan. Og især en organisation som EU der har vidtgående beføjelser over medlemsstaterne og dets borgere, må nødvendigvis have en anden og mere indviklet politisk struktur end de enkelte stater har. EU har mange af de samme opgaver som medlemsstaterne har, og gennem årene er stadig flere opgaver blevet overdraget til EU (breddeintegration). Med den seneste traktatændring fra 2009 er det således meningen at udenrigspolitikken i højere grad skal gøres fælles. Det samme gælder bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. I forvejen er nye opgaver som kampen mod klimaforandringerne gjort til et EU-anlig- FIGUR 1.15 EU som politisk system Figuren er inspireret af David Eastons input-output model, der ofte benyttes til at illustrere hvordan et nationalt politisk system fungerer. Der er angivet fire slags input, der tilfører systemet hhv. krav og tilslutning (jf. Eastons terminologi). Kravene, der hidrører fra alle fire slags input, skal bearbejdes af systemet (den blå kasse) og resulterer i beslutninger (output). I systemet er indtegnet de tre hovedorganer og anført hvem og hvad de repræsenterer. Samspillet mellem dem er forklaret nærmere på de følgende sider. Output har i EU hovedsageligt karakter af enten direktiver eller forordninger. Output giver anledning til nyt input gennem feedback processen. Da EU ikke har den samme høje legitimitet i befolkningerne som det nationale politiske system, er det vigtigt at EU-systemet i kraft af sit output er i stand til at skabe nyt input i form af øget tilslutning (jf. figur 1.11). Her kommer især staternes og vælgernes tilslutning ind i billedet. Der er tegnet dobbeltpil ud fra staterne fordi de spiller med i beslutningsprocessen i alle faser (jf. figur 3.2, s. 80). Den stiplede pil fra offentligheden skal vise at EUspørgsmål normalt ikke er omgærdet af den samme interesse i medlemsstaternes politiske liv som de nationale spørgsmål er. De bliver sjældent taget op i valgkampe, stemmedeltagelsen ved valg til Europa- Parlamentet er lav, og sprogforskelle hæmmer fremvæksten af fælles medier med fokus på EU-anliggender. Disse svagheder udgør en del af det såkaldte demokratiske underskud i EU (se kapitel 3, afsnit 2). partier og ideologier EU forhandling enighed stater feedback offentligheden (bl.a. medier) vælgere direktiver interesse- forordninger organisationer


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above