Page 34

Det politiske Europa3

• Forsvarsunion: Et tættere forsvarspolitisk samarbejde mellem EU-landene har i mange år været under overvejelse men har altid været vanskeligt at realisere. Ofte har der været henvist til at de sikkerhedspolitiske opgaver hørte hjemme i NATO. EU-landene (bortset fra Danmark, der her har et af sine forbehold) arbejder sammen om krisestyringsopgaver, herunder fredsbevarelse, især i Afrika, men der har hidtil ikke været grundlag 34 KAPITEL 1 for et samarbejde der tager sigte på forsvaret af eget territorium. Planer herom er dog kommet frem i takt med den øgede trussel fra Rusland og den svækkede tro på den amerikanske forsvarsgaranti efter præsidentskiftet i USA i januar 2017. Også Brexit bidrager til denne udvikling idet Storbritannien har været en af de stærkeste fortalere for at bibeholde NATO som ramme om de europæiske landes forsvar. betyder at ingen har fået en fordel i forhold til de andre, men alle stater har derimod fået den ulempe at skattegrundlaget er blevet udhulet. Man kan derfor hævde at den reelle suverænitet på dette område som udgangspunkt er meget lav, men i virkeligheden bliver større ved at afgive den formelle suverænitet. Herved opnår den enkelte stat at kunne påvirke den fælles sats for selskabsskat og hindre andre stater i at underbyde ens egen. Grundlæggende er det denne tankegang der ligger til grund for den forpligtende del af EU-samarbejdet – omend man netop vedrørende selskabsskat endnu ikke har kunnet blive enige om en fælles politik. I figur 1.14 er sammenhængen illustreret med firkanter hvor den reelle suverænitet er indtegnet med et større areal end den formelle. Lige som i eksemplet med selskabsskatten vil man kunne argumentere for at en tilsvarende sammenhæng mellem formel og reel suverænitet er gældende på andre politikområder, f.eks. vedrørende asylregler og miljøstandarder. Men ikke alle vil være enige i at forholdet mellem de to suverænitetsbegreber kan stilles op på denne måde. I store stater vil man kunne sige at deres formelle suverænitet i forvejen er på linje med den reelle, og at de derfor mister reel suverænitet ved at afgive den formelle. I små stater vil man kunne sige at de store vil dominere beslutningsprocessen i den internationale organisation, og at de derfor ved suverænitetsafgivelse tvinges til at indordne sig under beslutninger som ikke tjener deres interesser. 4 Andet nøglebegreb: Organisation EU som politisk system: Hvorfor så kompliceret? ’Organisation’ er valgt som det andet nøglebegreb, og med det som udgangspunkt gennemgås i dette afsnit hovedtræk i EU’s opbygning, og hvordan EU’s beslutninger bliver truffet. EU’s organisation og beslutningsgang er kompliceret, og på mange måder mere kompliceret end det man kender i de nationale politiske systemer; noget der i tidens løb har givet anledning til megen kritik. EU-systemet beskyldes for at være præget af unødigt bureaukrati, manglende gennemskuelighed og en for ringe effektivitet.


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above