Page 32

Det politiske Europa3

FIGUR 1.14 Forholdet mellem formel og reel suverænitetsafgivelse (2) (2) (1) (1) Når stater afgiver suverænitet mister de umiddelbart noget af deres selvstændighed, dvs. evnen til at bestemme over egne anliggender. Men sammenhængen reel suverænitet mellem suverænitetsafgivelse og selvstændighed er ikke så enkel som det ved første øjekast kunne se ud til. Der kan argumenteres for at selvstændigheden (i figuren: den reelle suverænitet) i realiteten bliver større ved suverænitetsafgivelse. Det er denne sammenhæng som figuren søger at illustrere. En stat har som udgangspunkt et vist mål af suverænitet, angivet ved omfanget af det hvide kvadrat. Ved suverænitetsafgivelse bliver den formelle suverænitet mindre (de stiplede pile). Men den reelle suverænitet kan meget vel øges (de fuldt 32 KAPITEL 1 optrukne pile) fordi staten nu får indflydelse på beslutninger der ellers træffes af andre stater som den i forvejen er stærkt afhængig af. Mellem EU-landene eksisterer netop denne stærke afhængighed, og de vinder derfor paradoksalt nok i mange tilfælde suverænitet ved at afgive den. Modargumentet er at beslutningssystemet bliver mindre gennemskueligt og indflydelsen ikke nødvendigvis ligeligt fordelt mellem medlemslandene. I EU har man prøvet at tage højde herfor ved at give de små stater en fortrinsstilling i beslutningsprocessen (se herom boksen s. 39, jf. også s. 173 om Danmarks muligheder som småstat). formel suverænitet (1) (2) suverænitet før suverænitets- afgivelse organisation som EU. Det gælder f.eks. på skatteområdet hvor hver enkelt medlemsstat hidtil selv har bestemt hvilken procent der skal opkræves i selskabsskat. Men hvor meget suverænitet mister staten i virkeligheden ved at overlade denne ret til f.eks. EU? Formelt kan staten frit nedsætte sin selskabsskat for at tiltrække udenlandske investeringer og derved håbe på at styrke sin økonomi. Men det vil påvirke andre stater som staten konkurrerer med, og deres reaktion vil måske være en tilsvarende – eller måske større – sænkelse af skatten. Resultatet kan blive en dominoeffekt der samarbejde hvortil der afgives suverænitet. EU er derfor en løsning fremfor et problem. Måske debatten om suverænitetsafgivelse kunne blive mere afdæmpet hvis de to sider gjorde sig mere klart hvordan de bruger suverænitetsbegrebet Det kan forstås på to måder – som hhv. formel og reel suverænitet (se figur 1.14). Det er den formelle suverænitet der normalt tænkes på når begrebet bruges: en stat har retten til selv at træffe beslutninger på en række områder, og staten mister denne ret hvis den overlades til en international


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above