Page 30

Det politiske Europa3

Mellemstatslig/ overstatslig 30 KAPITEL 1 Regional/ global Bredde/ dybde Statslig/ ikke-statslig Økonomisk/ politisk Vedrører Suverænitetsafgivelse Geografisk udstrækning Integrationens karakter Integrationens niveau Integrationens indhold Forskelle Nationalstater beholder det sidste ord/internationale organisationer bestemmer (bindende flertalsbeslutninger, love med direkte retskraft) Region eller verdensdel (f.eks. EU)/ hele verden (f.eks. FN, WTO) Kvantitativ: antal lande og sagområder der er omfattet/ kvalitativ: grad af suverænitetsafgivelse, tæthed i samarbejdet Aftaler mellem regeringer/ transnationale forbindelser mellem individer, grupper og virksomheder Øget handel, kapitalbevægelser m.v./ øget regulering og øget harmonisering af lovgivning FIGUR 1.13 Oversigt over integrationsformer - Forskellen mellem mellemstatslig og overstatslig integration er behandlet i teksten og i figur 1.12 ovenfor. - Hvad angår regional og global integration diskuteres det ofte om de to former er i modstrid med hinanden eller snarere supplerer hinanden. Tilhængere af regional integration vil hævde at den er udtryk for en generel tendens til at stater bliver stadig mere afhængige af hinanden, hvilket fører til større samarbejde både på regionalt og globalt plan. De to integrationsformer er således led i en positiv og gensidigt forstærkende proces. Omvendt hævder modstandere at regional integration tenderer mod at skabe et modsætningsforhold til ikke-deltagere. F.eks. har EU’s landbrugsordninger forbedret forholdet for europæiske landmænd men samtidig forhindret konkurrence fra mange ulandes landbrugsvarer og dermed bidraget til øget fattigdom uden for Europa. - Bredde- og dybdeintegration blev allerede omtalt s. 9. Også her kan man diskutere de to integrationsformers forhold til hinanden. Umiddelbart betyder større bredde, især hvis der er tale om udvidelse med flere lande, at det bliver sværere at opnå enighed inden for organisationen – og derfor også sværere at integrere i dybden. Til gengæld vil der ved integration i bredden opstå øget pres for også at øge de overstatslige elementer for at få samarbejdet til at fungere. - I den fjerde sondring, statslig og ikke-statslig integration, vil de to former normalt understøtte hinanden. Aftaler mellem regeringer om afskaffelse af handelshindringer vil således sætte gang i øget vareudveksling og tættere kontakter mellem private virksomheder på tværs af grænser. Omvendt kan den statslige integration være resultatet af øget handel eller anden form for udveksling på det ikkestatslige plan. Mellem de nordiske lande er integrationen i høj grad groet frem nedefra som en følge af befolkningernes tætte kulturelle bånd, mens det modsatte er tilfældet mellem EU-landene. - I et historisk perspektiv har den sidste sondring mellem økonomisk og politisk integration spillet en vigtig rolle – ikke mindst i Danmark. Det som vi i dag kalder EU hed oprindeligt EEC (European Economic Community), og i Danmark gik det under betegnelsen Fællesmarkedet. Det var den økonomiske integration der dominerede i starten, og det var den side af samarbejdet der blev fremhævet forud for Danmarks optagelse i 1973. Men den politiske integration havde hele tiden været en vigtig del af projektet (jf. foran s. 12) og er siden også blevet det med hele unionsudviklingen. Man taler i den forbindelse også om forskellen mellem såkaldt negativ og positiv integration. Med det første hentydes til afskaffelse af bestående regler med det formål at lette samkvemmet mellem lande (f.eks. toldregler); med det andet drejer integrationen sig om nye regler der sikrer en fælles styring af et område (f.eks. konkurrence, flygtninge). Generelt kan man sige at EU-samarbejdet har bevæget sig mere og mere i retning af positiv integration, omend den fælles landbrugspolitik var et tidligt eksempel på netop denne form for integration.


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above