Page 28

Det politiske Europa3

FIGUR 1.11 Mulig selvforstærkende kurs mod opløsning af EU 2015 2025 kræver det at flere beføjelser overføres til EU, men samtidig er befolkningernes vilje til at overlade mere magt til EU blevet stadigt mindre – og i mange lande er kravet ligefrem at magten skal rulles tilbage til nationalstaterne. Unionen er således blevet skabt på papiret, men fundamentet i form af folkelig opbakning er skrøbeligt. Risikoen er en ond cirkel hvor flere og flere uløste problemer skaber endnu større mistillid til eliten og dermed yderligere undergravning af mulighederne for at løse problemerne (jf. figur 1.11). EU-kritikere og -modstandere anskuer unionsudviklingen anderledes. For dem har skabelsen af en union aldrig været en ønskværdig målsætning. De ser derfor positivt 28 KAPITEL 1 på at der nu gennem befolkningernes pres bremses op for integrationen, og at unionen i sin nuværende form muligvis går i opløsning. Et hovedargument er at unionsudviklingen har været med til at øge mistilliden mellem politikere og vælgere, og at demokratiet bedst trives i nationalstatslige rammer. Fælles problemer bør løses gennem frivilligt samarbejde og ikke ved at staterne afgiver suverænitet til et fjernt center. Endvidere hævdes det at mange af de fælles problemer ikke kun er europæiske men derimod globale og derfor bør løses i et andet regi, som f.eks. gennem FN. Endelig er der en venstreorienteret argumentation der ser EU som et redskab for storkapitalens interesser og derved modar- Udgangspunktet for den selvforstærkende kurs er de to tendenser i udviklingen der er anført i den stiplede, blå kasse, tendenser der er blevet særlig udtalte efter udvidelserne med nye medlemslande i 00’erne og finanskrisens gennemslag efter 2008. Antagelsen er at et stigende gab mellem de to tendenser i sidste ende kan få EU til at bryde sammen (pil 5). Det begynder med at EU ikke formår at løse de problemer medlemsstaterne i fællesskab står over for, bl.a. fordi villigheden til at styrke EU er faldende (pil 1). Herved udløses de to selvforstærkende virkninger (pil 2 og 3), hvilket fører til at gabet yderligere øges (pil 4). Flygtningekrisen i 2015 kan bruges som eksempel (se uddybning i kapitel 4 og 5). Det viste sig ikke muligt at løse krisen på fællesskabsplan, hvilket resulterede i mindre tiltro og mindre opbakning til EU og på længere sigt mulighed for at problemet ville blive større. Figuren viser hvor galt det kan gå for et politisk system hvis de krav der stilles til det, ikke modsvares af en tilstrækkelig tilslutning (jf. Eastons model i figur 1.15, s. 35). (3) (4) (5) (1) (2) fælles problemer villighed til at styrke EU manglende løsninger gabet øges EU bryder sammen


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above