Page 23

Det politiske Europa3

EU – ET OVERBLIK 23 litiske magtpositioner. En begyndende tilbagerulning af integrationen kan let ende med at gå videre end til indre marked-modellen. Det er imidlertid sandsynligt at der selv i tilfælde af EU’s opløsning vil blive bibeholdt nogle af de overstatslige elementer som Unionen hidtil har skabt, f.eks. vedrørende landbrug, politi og klima. En sådan mindre vidtgående opløsning af det eksisterende samarbejde går normalt under betegnelsen à la carte-modellen: Staterne går sammen i mindre grupper og forpligter sig kun på de områder de selv har udvalgt. Modellen er uforeneligt med det nuværende EU der bygger på et solidaritetsprincip hvor alle er bundet af de regler der vedtages. Princippet er forudsætningen for at der under forhandlinger i EU kan indgås kompromiser, og at byrder og fordele fordeles nogenlunde ligeligt. I dag opretholdes princippet ikke mere helt konsekvent, hvad udviklingen i retning af større fleksibilitet, jf. Europa i flere hastigheder, vidner om. Men med à la carte modellen er der ikke længere noget fælles traktatgrundlag – samarbejdet er alene knyttet til specifikke områder og staterne har ikke forpligtelser på andre områder. Det er især udviklingen i 2010’erne der har gjort det aktuelt at tale om de fem omtalte modeller som alternative muligheder for fremtidens politiske Europa. En sjette mulighed er at EU overvinder den nuværende krise og uden grundlæggende ændringer fortsætter udviklingen mod et stadig tættere samarbejde – i figuren benævnt integreret Europa. For mange svarer det til Valgresultater i første halvdel af 2017, koblet med forbedrede økonomiske nøgletal (se tabel 2.1, s.68 om fald i arbejdsløsheden) er tegn på at kriseudviklingen har toppet. Hertil siger den kendte amerikanske kommentator Anne Applebaum, der længe har set pessimistisk på ikke alene EU's men hele den vestlige civilisations fremtid, at det er vigtigt at gøre sig klart hvori de dybere årsager til krisen består: "Vi står i en revolutionsfase, der er mere dybtgående, end de fleste forstår. Vi kender de gængse forklaringer på de populistiske opbrud: oplevelsen af større social ulighed, der igen hænger sammen med kapitalismens globalisering og tilbagegangen for produktionssektoren og industriarbejderklassen, indvandringsstrømmene osv. Men under alt dette løber en udvikling, som gør disse tendenser farligere. Hvad vi ser, er et sammenbrud for den politiske offentlighed som følge af den revolution, den nye informationsteknologi og dens ændrede mediebillede har ført med sig. Den revolution har ændret de måder, vi opfatter nyheder på og får politiske informationer på, og jeg forudser, at en af konsekvenserne vil være enden på den forpligtende og inklusive politiske samtales og de politiske partiers død ...Vi ser, at vælgernes politiske viljesdannelse mister sin rod i de levede sociale fællesskaber og deres erfaringsverden. Den er rykket over i onlinefællesskaber på de sociale medier. Hele den proces kommer til at forme den politiske proces på nye måder ... Det er nemt at sætte fake news i omløb og skabe falske websites til at hoste dem. De sociale medier er en eminent platform for udbredelse af disinformationer, som folk stoler på, fordi de får den fra deres venner, og fordi indholdet filtreres ideologisk af mediet selv." Uddrag af interview med Anne Applebaum, Information 26-27. maj 2017. Vender udviklingen?


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above