Page 21

Det politiske Europa3

EU – ET OVERBLIK 21 bygger hovedsageligt på politiske faktorer. Det andet hovedspor ud fra den nederste kasse omhandler hovedsageligt økonomiske forhold. De to spor forfølges nedenfor med pilene i parentes. Spor 1 (blå pile): Den fremskredne integration uden tilstrækkelig inddragelse af befolkningerne har skabt en tillidskløft (1), der har været med til at udløse den højrenationale bølge (2). Integrationen har også i sig selv fremkaldt denne bølge ved at skabe en nationalistisk modreaktion (3). Figuren forklarer den højrenationale bølge med endnu to forhold: Dels flygtninge- og immigrantkrisen (4), dels de forringede levevilkår som følge af den økonomiske krise (5). Det samlede resultat er en trussel mod den fortsatte integration og evt. en tilbagerulning af den (6). Spor 2 (røde pile): Med det økonomiske tilbageslag blev de gældsproblemer der i forvejen plagede mange medlemslande forstærket (1). Det ramte især eurolandene med Grækenland som det mest udsatte. Problemer med at betale renter og afdrag på gælden og en fastlåst valuta truede med at udløse en statsbankerot med fare for smitteeffekt til andre sydeuropæiske lande. Euroens overlevelse var truet (2). Som modforanstaltning gennemførtes en sparepolitik (3), der i første omgang forstærkede krisen (4) og skabte en modsætning mellem nordeuropæiske og sydeuropæiske lande (5). Denne modsætning udgør en vigtig del af den øgede splittelse der i dag karakteriserer EU som helhed (6). Splittelsen er blevet forstærket af de integrationstiltag eurolandene tager for at overvinde krisen (7 og 8), og af briternes beslutning om at træde ud af unionen (9 og 10). Pilene uden nr. illustrerer forhold der hører med i det samlede billede, og som viser at der også er sammenhænge mellem de to hovedspor. området. I traktaterne er der allerede åbnet mulighed for denne model under betegnelsen ’forstærket samarbejde’, der kræver mindst ni medlemsstaters tilslutning. Modellen udelukker ikke andre deltagere, der når som helst kan tilslutte sig hvis de opfylder de opstillede betingelser for samarbejdet. Normalt benævnes denne model Europa i flere hastigheder. Oprindeligt blev dette udtryk brugt om ordninger hvor visse stater midlertidigt fik tildelt undtagelser indtil de var modne til at deltage fuldt ud i samarbejdet, typisk i forbindelse med optagelse af nye medlemmer. Hastigheden var forskellig, men uanset undtagelserne var målet det samme for alle lande. Men i 1993 fik Danmark godkendt fire forbehold over for den nye Maastricht-traktat, bl.a. vedrørende møntunionen. Herved var vejen banet for mere permanente undtagelser fra samarbejdet. Og det er i denne form man i dag taler om et Europa i flere hastigheder. En variant af modellen er et Europa i flere rum (eller koncentriske cirkler), hvor det er en bestemt gruppe af lande der går foran og danner et kerne-Europa med de øvrige i forskellige grader af løsere tilknytning. En anden – og langt fra urealistisk – mulighed for et fremtidigt Europa er at den nationalistiske bølge bliver politisk så stærk, også i de hidtidige kernelande, at der sker en generel tilbagerulning af integrationen og at kun nogle grundpiller i samarbejdet bevares. Det er en udvikling som en række EU-kritiske, højrenationale partier rundt omkring i medlemslandene støtter, herhjemme Dansk Folkeparti. De ønsker EU bevaret men integrationen reduceret til det såkaldte indre marked, herunder især den frie udveksling af varer og tjenesteydelser. Denne model, der også indbefatter den fælles ydre toldmur (toldunionen), kan passende betegnes indre marked-modellen. I et andet scenarie der ofte fremhæves i debatten, bl.a. fra officiel dansk side, indebærer også en slags tilbagerulning, men


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above