Page 13

Det politiske Europa3

A B C D ren nationalstat nationalstat med multinational stat EU – ET OVERBLIK 13 FIGUR 1.3 Forskellen mellem stat og nation nationale mindretal pæiske stater kæmper med, men hvor den suverænitet de hver for sig besidder, ikke giver mulighed for at løse dem på egen hånd. Noget tilsvarende gælder i dag også på det økonomiske område, hvor den gensidige afhængighed betyder at vilkårene for de politiske beslutninger der træffes nationalt, i vid udstrækning er bestemt udefra. Man har sværere ved at mindske arbejdsløsheden i et land hvis omkringliggende lande med vigtige eksportmarkeder fører en restriktiv finanspolitik. EU’s postmoderne stater har været parate til at tage konsekvensen af denne situation og som noget nyt i verdenshistorien opbygge et overstatsligt politisk system hvor dele af suveræniteten er overdraget til fællesskabet. Begrebet suverænitet hentyder i folkeretten til at en stat i formel henseende er herre over egne anliggender og ikke underlagt diktater fra andre magter. Det var således et alvorligt overgreb på den danske suverænitet da landet blev besat af tyske tropper under Anden Verdenskrig. En fremmed magt havde krænket den danske suverænitet rent fysisk ved at overskride grænserne, men også politisk ved herigennem at øve afgørende indflydelse på de beslutninger Stat Nation tostats-model I daglig tale blandes begreberne stat og nation ofte sammen, men det er vigtigt at skelne mellem dem når man beskæftiger sig med europæisk integration – og ikke mindst når man taler om suverænitetsafgivelse. Det er nemlig kun staten og ikke nationen der afgiver suverænitet. En stat består af et afgrænset territorium og af de myndigheder der har kompetence til at fastlægge og håndhæve de love og regler der skal gælde på territoriet. Staten er altså en slags ydre ramme, og inden for denne ramme findes den befolkning som nationsbegrebet er knyttet op på. Befolkningen har som regel – i større eller mindre udstrækning – et fælles sprog, en fælles kultur, fælles værdier og en fælles historie. Det er disse egenskaber ved befolkningen der kendetegner nationen. EU hylder princippet ’Enhed i mangfoldighed’ (se kapitel 2, s. 63), hvilket hentyder til at man ønsker nationernes forskellighed bevaret samtidig med at staterne gennem suverænitetsafgivelse bringes tættere sammen. Af figuren fremgår at forholdet mellem stat og nation kan variere meget. I model A er der fuld overensstemmelse. Bortset fra et tysk mindretal i Sønderjylland nærmede Danmark sig tidligere denne model, men på grund af stigende indvandring tilhører også Europas tidligere rene nationalstater i dag snarere model B. Model C eksisterer ikke længere i Europa efter at Tyskland i 1991 blev genforenet. Men den findes i Asien hvor opdelingen mellem Nord- og Sydkorea er et eksempel. I historiens løb har model D været hyppigt forekommende i Europa: Østrig-Ungarn indtil 1918, Sovjetunionen indtil 1991 og Jugoslavien indtil 1992. Også Danmark har tidligere været en multinational stat. Rusland er i dag den stat der kommer model D nærmest.


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above