Page 11

Det politiske Europa3

FIGUR 1.2 EU’s betydning for velstand, fred og samarbejde i Europa Velstand Fred Samarbejde EU – ET OVERBLIK 11 EU har en vigtig positiv betydning Har skabt økonomisk fremgang i kraft af fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft Modsætninger mellem gamle fjender er overvundet, konflikter løses gennem forhandling, og tidligere østlande er blevet integreret Den overstatslige struktur (se s. 29) og demokratiet som fundament er med til at udjævne nationale interesseforskelle og mindske deres betydning EU har ringe eller ingen betydning Globaliseringen og den teknologiske udvikling er den egentlige baggrund for velstanden – EU fungerer som formidler heraf Freden i Europa skyldes den gensidige afhængighed mellem stater og nye internationale normer som følge af velstand og oplysning Det er ikke først og fremmest strukturen i EU der fører til samarbejde, men staternes egeninteresser i en verden præget af globalisering EU har negativ betydning Euroens indførelse og finanskrisen (se s. 103-05) har ført til EU-beslutninger med negativ indvirkning på især sydeuropæiske staters vækst og arbejdsløshed EU’s sparepolitik (se s. 104- 05) har ført til nye fjendebilleder mellem nord og syd, og sanktionspolitikken over for Rusland (se s. 131) har medvirket til øget Øst- Vest spænding i Europa Stater påtvinges beslutninger mod deres vilje, hvilket fører til mistillid og mindre samarbejdsvilje, jf. østlandes reaktion på flygtningekrisen (se boks s. 141) Både velstand, fred og samarbejde i Europa har mange årsager og kan ikke kun tilskrives EU, hvis betydning også kan anskues negativt. Noget af årsagen til de økonomiske problemer og den økonomiske tilbagegang der i dag præger lande i Sydeuropa, har sin rod i beslutninger truffet af EU. Og EU har ikke kunnet forhindre mindre krige som dem i ex-Jugoslavien og Ukraine i at bryde ud. Nogle vil endda hævde at EU med sin konfrontationskurs over for Rusland har medvirket til den fornyede spænding der siden 2014 er opstået mellem Øst og Vest – og dermed også til den øgede krigsfare i Europa. Og er det snarere globaliseringen og den gensidige afhængighed mellem stater på tværs af kontinenter (og ikke kun på tværs af europæiske lande) der er årsag til freden mellem stormagterne og velstandsstigningen? Måske EU i højere grad skal ses som en formidler af denne afhængighed end som skaber af den. Det samarbejde vi ser i Europa, skal efter denne opfattelse snarere forklares som et resultat af de nye fælles interesser staterne har som følge af globaliseringen – og ikke som EU’s fortjeneste. I skemaet ovenfor er argumenterne for hvilken betydning – af både positiv og negativ art – EU har på de forskellige områder søgt sammenfattet og på enkelte punkter uddybet (jf. også henvisningerne i skemaet til senere i dette og andre kapitler). Uanset de mange argumenter der er for og imod EU’s betydning for udviklingen i Europa, kan man ikke komme udenom at EU er et enestående eksperiment i staters indbyrdes relationer. Man har talt om EUlandene som postmoderne stater der i modsætning til traditionelle stater har været villige til at udøve noget af deres nationale suverænitet (selvbestemmelse) i fællesskab, såkaldt ’pooling’ af suverænitet. Terrortrusler, flygtningestrømme, klimaforandringer, cyberkrig, menneskesmugling er altsammen problemer som nutidens euro-


Det politiske Europa3
To see the actual publication please follow the link above